I denne kategori Opdateringer

Opdateringer

Version 6.36

2 min. læsetid

På denne side

Denne opdatering byder først og fremmest på fire nye muligheder, som vi igennem længere tid har udviklet på:

  • Filtrering af produkter, kunder m.v. uafhængigt af viste kolonner
  • Se salg pr produkt i en valgt periode
  • Betaling med Klarna
  • Lager synkronisering mellem flere shops

Der er også en mindre opdatering på ordre checklisten hvormed du kan se totalt i ordre per vare.

Filtrering

På samtlige lister, f.eks. din produktliste eller ordreliste, er det nu muligt at filtrere på alle kolonner.

Skærmbillede: Filtrering

Ved tryk på knappen “Tilføj filter” er det muligt via en dropdown liste at vælge imellem de aktive kolonner.

Ved valg af en kolonne, får man så en mulighed for at lave en filtrering.

Alt efter hvilken kolonne der vælges, vil filtreringen være tilpasset derefter.

Vælges f.eks. ‘Oprettet’ kan der angives en dato og vælges om den skal være større/mindre end, lig med eller tom.

Vælges ‘Leverandør’ vil der være en dropdownliste med de oprettede leverandører at vælge imellem.

Når filteret er valgt, vil listen vise de elementer der opfylder de betingelser der er sat.

Det er muligt at angive flere filtre/betingelser, vær dog opmærksom på at alle betingelser skal være opfyldt for de elementer der vises.

Skærmbillede: Filtrering (åbner et større billede)

Salg pr. produkt

Via den nye filtrerings mulighed, kan der vises salg per produkt i en valgt periode.

På denne måde kan du f.eks. se hvilke produkter der er solgt i en bestemt måned i et bestemt år.

Det gøres ved at gå til Produktlisten i administrationen, og vælge det filter der hedder ‘Salgs dato’.

Her sætter du en dato, og vælger fx. større end/lig med. Så vil du få en liste med alle de produkter der er solgt den dato og fremover.

Der vil komme en ekstra kolonne der hedder ‘Salg’ og her vil du kunne se antallet af produkter der er solgt i den periode.

I eksemplet nedenfor er der indsat større end/lig med 1. marts 2018 – og viser dermed alle salg der er lavet fra og med den 1. marts 2018 og fremadrettet.

Vil du kun have f.eks. salget fra januar måned 2018, så skal der laves 2 filtre. Et med større end/lig med 1. januar 2018 og et med mindre end/lig med 31. januar 2018.

Skærmbillede: Salg pr. produkt (åbner et større billede)

Betaling med Klarna

Det er nu muligt at bruge Klarna som betalingsform.

Bemærk: I BETA – kontakt os venligst hvis du gerne vil i gang med Klarna.

Klarna er især henvendt til det svenske marked, og virker lidt som ViaBill – det vil sige “Køb nu og betal senere”.

Læs mere om betaling med Klarna her

Lagersynkronisering

Det er nu muligt at synkronisere lager mellem flere shops.

Har du f.eks. en shop i Danmark og en shop i Sverige, hvor produkterne tages fra samme lager, har du nu muligheden for at have dit lager synkroniseret mellem de to shops hele tiden.

Læs mere om lager synkronisering her