I denne kategori Opdateringer
Version 6.58
På denne side
I denne og nylige opdatering (siden vi sidst sendte besked ud) har du fået:
- Ny hurtig-redigering af produkter fra listen
- Overvåg kunder som er mistænkt for svindel (eller andet)
- Rapport med total lager antal og værdi
- Inaktive produkter kan tages med i xml produkt feed
- Kunder kan søge i deres ordrehistorik
- Se bruttofortjeneste for en ordre
- Optimering af hastighed på sider med mange varianter
- Opret faktura direkte i e-conomic via integration
- Kostpriser kan opdateres til e-conomic
Ny hurtig-redigering af produkter fra listen
Fokus på de mest typiske ændringer til dagligt – og du kan få beregnet ny gennemsnitlig kostpris.
Hurtig-redigering i produktlisten er den du finder her ud for hvert produkt:
Tidligere har den haft samme felter som er ved hurtig/basis oprettelse af produkt. Men i det daglige er det oftere lager, priser m.v. som der er brug for at ændre på. Derfor ser den nu sådan her ud (for standard produkt, uden varianter)
(oversættelse er på vej).
Du kan tilføje nye varer på lager og så vil det nye samlede antal automatisk blive beregnet.
Det er samtidig muligt at angive kostprisen for de varer som du senest har indkøbt til lager, og så vil den nye gennemsnitlige kostpris automatisk blive beregnet sammen med de varer som allerede var på lager.
For varianter kan du folde dem ud i produktlisten og få en hurtig-redigering også for hver af dem:
Overvåg kunder som er mistænkt for svindel (eller andet)
Hvis du har en person mistænkt for svindel – for eksempel ved at påstå at der mangler varer i en ordre – og gerne vil overvåge vedkommendes fremtidige ordrer, så kan du nu få besked når der kommer nye ordrer fra samme IP-adresse eller e-mail-adresse.
Først skal du vælge hvem hos jer der skal have besked om når “alarmen går”. Det gør du via listen med brugere i administrationen
Klik rediger ud for den bruger/e-mail-adresse hos jer som skal have besked. Derefter aktiver nederst
Du kan gøre det for alle de personer det måtte være aktuelt for (ikke begrænset til at en e-mail/person får besked).
Rapport med total lager antal og værdi
Du kan nu få en samlet oversigt på hvor mange varer du har på lager pr kategori og i alt. Har du kostpris på varerne, er det også muligt at se den samlede lagerværdi:
Inaktive produkter kan tages med i xml produkt feed
Vil du bruge et xml feed til andet end for eksempel google shopping og gerne vil have ALLE varer med – også dem som er slået fra for visning i butikken – så er det nu muligt via

hvor du på det aktuelle feed aktiverer denne
Kunder kan søge i deres ordrehistorik
Via login til “Min konto” har dine kunder længe haft adgang til en liste med deres tidligere ordrer. Nu er alle ordrer for indeværende og forrige år (så lige nu 2024 og 2023) lagt ind i søgemotor. Det betyder at kunderne kan søge bredt i deres ordrer på for eksempel ord der indgår i navn på varerne
Se bruttofortjeneste for en ordre
Se hvor meget den samlede bruttofortjeneste er på en specifik ordre. Selvfølgelig forudsat at der er (opdaterede) kostpriser på alle varerne som indgår i ordren. Det står nu nederst under totaler på ordre detaljesiden
med zoom
Optimering af hastighed på sider med mange varianter
152 produkter med hver 40 varianter. Sorteret efter bedst sælgende ud fra salgstal de seneste 90 dage. Plus det løse – det bliver til mange data der skal hentes for at vise en side.
Og hvert mikro-del af sekund tæller i den samlede proces. Efter hundredvis af timer foran skærmen og mange linjer kode ændret, har vi nu fået udviklet så de data hentes fra en søgemotor som opdateres efter hver ændring.
Det gør en væsentlig forskel hvis du har en webshop som har kategorier og produkter med mange variant-data.
Opret faktura direkte i e-conomic via integration
Den indbyggede integration til e-conomic kan nu oprette en faktura direkte i e-conomic. Enten som kladde eller bogført med det samme.
Du kan for eksempel sætte op så når en ordre skifter status til “Afsendt” så bliver faktura oprettet og bogført i e-conomic. Så er regnskabs-delen også på plads uden at du skal gøre noget ekstra.
Den nye mulighed finder du i opsætning af e-conomic integrationen

hvor du kan vælge
Kostpriser kan opdateres til e-conomic
E-conomic har fra 31.12 2023 lukket for deres lagermodul. Det betyder blandt andet at det ikke længere er muligt at beregne kostprisen på varer ved at trække varer ind og ud af lager i e-conomic. Derfor har vi tilføjet mulighed for at overføre kostpris fra webshop til e-conomic via integrationen
Det var de største nyheder i denne opdatering. Måske fik du ikke kigget på det hele i den tidligere opdatering så det kan du tage et kig på her.












