I denne kategori Opdateringer

Opdateringer

Version 6.43

3 min. læsetid

På denne side

Vi har lavet endnu en opdatering til din webshop, for at give dig og din forretning nye muligheder:

  • Robotter klar til at oprette dine produkter
  • Opret kopi af ordre
  • Send betalingslink til kunde efter nye produkter er tilføjet
  • Gå til produkt direkte fra produktlisten i administrationen
  • Udeluk produkter i loyalitetsrabat
  • Egne felter på produkter og kunder (meta data)
  • Opdatering af integration med Campaign Monitor

Robotter klar til at oprette dine produkter

Nu kan der spares masser af tid, når du skal oprette nye produkter i din webshop. I hvert fald hvis du har en producent eller leverandør med præsentation af produktet. Se lige her hvad vi har lavet til din webshop platform:

Robotter opretter dine produkter4:45Afspil video: Robotter opretter dine produkter (åbner Vimeo)

Opret kopi af ordre

Hvis en kunde har betalt via Quickpay (typisk kortbetaling inkl. MobilePay) og derefter ønsker noget tilføjet til ordren, så er det ikke muligt at sende et betalingslink fordi ordrenummeret allerede er oprettet i Quickpay’s system.

Til den situation kan du nu kopiere en ordre via denne nye mulighed yderst til højre på ordresiden:

Skærmbillede: Opret kopi af ordre

Dermed får den et nyt ordrenummer. Du kan nu ændre på ordren til det ønskede. Den gamle ordre skal du formentlig annullere hvis den ikke skal ekspederes. Du kan naturligvis også bruge det her til at lave genbestilling for kunde eller andre situationer.

Betalingslink kan sendes øverst til højre via genveje på ordren:

Skærmbillede: Send betalingslink til kunde efter nye produkter er tilføjet

Det er muligt at sende betalingslink på ordrer der ikke er oprettet allerede via Quickpay (f.eks. hvis kunden har valgt faktura betaling, men du ønsker større sikkerhed for betalingen via kortbetaling).

Gå til produkt direkte fra produktlisten i administrationen

En detalje som kan spare dig nogle klik (og tid) i hverdagen. Mange bække små osv ;)

Når man har en liste af produkter i administrationen, så kan det være at man gerne lige vil se det i butikken og ikke (som det første) redigere den.

Det kan du nu gøre ved at klikke på ikonet

Skærmbillede: Gå til produkt direkte fra produktlisten i administrationen

yderst til højre for produktet i listen. Her et eksempel:

Som altid kan du eventuelt gå direkte fra produktside til redigering via topbaren – når blot du er logget ind i administrationen:

Skærmbillede: Gå til produkt direkte fra produktlisten i administrationen (åbner et større billede)

Udeluk produkter i loyalitetsrabat

Loyalitetsrabat på hele butikken eller alene på udvalgte produkter? Nu er sidstnævnte også en mulighed.

Se mere om loyalitetsrabat her.

Egne felter på produkter og kunder (meta data)

Skærmbillede: Egne felter på produkter og kunder (meta data) (åbner et større billede)

Det her er lidt “langhåret”. Men også noget der åbner op for mange nye muligheder.

Kort sagt kan du nu selv bestemme ekstra felter på dine produkter og kunder. Disse kaldes meta data.

Har du f.eks. brug for et nummer til toldbehandling på alle dine produkter, så kan du selv oprette “Toldnummer” og angive det på produkterne via redigering. Det kunne også være emballagevægt, noter til bestilling, prisgruppe osv.

Her finder du vejledning til meta data for produkter

Opdatering af integration med Campaign Monitor

Integrationen med Campaign Monitor til nyhedsbreve er blevet opdateret til deres nyeste version (API version 3).