I denne kategori Opdateringer
Opdatering: Version 6.24
På denne side
Denne opdatering indeholder først og fremmest en udbygning af mulighederne for filtrering af varer som kan betyde en stor forskel for din webshop.
Kort fortalt det vigtigste i denne opdatering:
- Filtrering af varer på hvad som helst
- Opret, slet og ændre varer via API
- Stregkode på varianter
Filtrering af varer
Værsgo’ – her er 122 varer i kategorien – find det du ønsker…
Sådan kan det nemt blive når der er mange varer i din webshop. Og det kan være nærmest uoverskueligt for kunden, som måske opgiver at handle.
Med filtrering kan du gøre det meget nemmere for kunden ved at give mere præcist udvalg af varer. Og dermed skabe mersalg i din butik.
Når kunder oplever det er nemt at handle hos dig, er det også mere sandsynligt de vil vælge at handle hos dig fremfor en konkurrent som ikke tilbyder samme nemme, gode oplevelse.
Læs mere og se vejledning til opsætning af filtrering her
Opret, slet og ændre varer via API
Med en udbygning af det såkaldte API er det muligt også at oprette, slette og opdatere varer ved at et andet system kontakter webshop’en.
Det kan for eksempel bruges til at et kassesystem opdaterer en vare når den er solgt i en fysisk butik.
Hvis du – eller udviklere fra systemer du benytter – ønsker at vide mere om API’et, så gå blot til denne side:
Stregkode på varianter
Ikke mindst på grund af det kommende krav om stregkode på alle varer i Google Shopping (åbner i en ny fane), er det muligt også at sætte stregkode på hver eneste variant.
