I denne kategori Opdateringer
Version 6.48
På denne side
Det er blevet tid til endnu en opdatering af din webshop:
- Bedre mulighed for at vise lager og leveringstider på produkter
- Ryd op i ubrugte varianter/egenskaber med 2 klik
- Delvis annullering af ordrer med nye muligheder
- Kommentarer på ordrer fylder mindre på checkliste
- Kostpris og total salg beregnet på sæt af produkter
- Flere muligheder i import/eksport af produkter via CSV/regneark
- Mærker med i XML sitemap
- Udbygning af API
Bedre mulighed for at vise lager og leveringstider på produkter
Vi har forbedret mulighederne generelt for at vise antal på lager og leveringstider – både på kategorier og produktsider.
Hvis du kører med lager og leveringstider i forhold til leverandører – som vi introducerede i version 6.46 – så kan du både vise antal og leveringstider på eget og leverandørernes lager.
Her nogle eksempler på hvordan det kan se ud:



Visning sker automatisk i forhold til lager indstillinger og leveringstider som angives for eget lager og eventuelle leverandører
Ryd op i ubrugte varianter/egenskaber med 2 klik
Det er nemmere at overskue tingene når der kun er det man skal bruge.
Nu kan du med et snuptag fjerne alle de farver, størrelser osv som ikke længere bliver brugt på nogle produkter (både aktive og in-aktive).
I varianter og egenskaber

finder du nu nederst på siden denne knap

Den viser dig en liste over alle varianter og egenskaber som ikke er i brug. Du kan gå ind på de enkelte og se nærmere eller slette dem alle med et snuptag via knappen
![]()
Delvis annullering af ordrer med nye muligheder
I de daglige rutiner kan selv små ekstra muligheder gøre en væsentlig forskel.
Her er et par af dem.
Den første er mulighed for at vælge annullere delvis direkte fra ordrelisten:

Den anden er når du kommer ind på delvis annullering af ordre.
Har du for eksempel 16 ordrelinjer og kun 1 af dem skal delvis annulleres, så kan du øverst nulstille antal på alle.
Du behøver dog ikke at huske det antal der stod – det står lige under feltet for antal:
Kommentarer på ordrer fylder mindre på checkliste
Gentagelser kan blive for meget af det gode. Derfor er kommentarer fra kunder på ordrer nu kun vist med et symbol på ordre checklisten:
For at se kommentaren, peg musen på ikonet:

Kostpris og total salg beregnet på sæt af produkter
Kostpris for det samlede sæt bliver nu automatisk beregnet. Tilgængelig i produkt feeds, API og CSV/regneark eksport.
Flere muligheder i import/eksport af produkter via CSV/regneark
Nye felter i import og eksport af produkter:
- Sortering (til manuel sortering af rækkefølgen på produkter)
- Link til youtube video
- No index (fanen SEO – Udeluk denne side fra søgemaskiner)
Mærker med i XML sitemap
XML sitemap er en god måde at hjælpe Google til hurtigt at finde alle og nye sider.
Sider med mærker er nu med i xml sitemap. Hvis du allerede har linket dit sitemap til Google, så behøver du ikke at gøre noget for at få mærker med også.
Udbygning af API
Det sker at nogle finder et hjørne af vores API hvor der mangler et håndtag at trække i. Og så tilføjer vi selvfølgelig gerne. I denne omgang er der tilføjet
- Billeder for kategorier
- Billeder for varianter
Mere på vej…
Det var alt i denne omgang. Vi er allerede i gang med næste opdatering – der er altid mere på vej :)




