I denne kategori Opdateringer
Version 6.61
På denne side
Der er igen en opdatering med nye muligheder til din webshop – hovedpunkterne er:
- E-conomic integration nu med One Stop Shop moms
- Produkt feed pr valuta
- Youtube videoer kan have auto-play
- Billeder til visning på facebook for informationssider
- Automatisk årstal i sidetitler
E-conomic integration nu med One Stop Shop moms
One Stop Shop-ordningen (OSS) er en forenklet momsordning for virksomheder, der sælger varer og tjenester til forbrugere i andre EU-lande. Hovedformålet med OSS er at gøre det nemmere for virksomheder at håndtere moms ved grænseoverskridende salg inden for EU.
Med OSS kan en virksomhed:
- Registrere sig for moms i ét EU-land
- Indberette og betale moms for salg til alle EU-lande gennem én enkelt momsangivelse
Dette eliminerer behovet for separate momsregistreringer i hvert EU-land, hvor virksomheden har kunder, og forenkler dermed den administrative byrde betydeligt.
Vi har nu lavet en integration sådan at du kan koble din webshop til OSS i e-conomic.
Her er vejledning hos e-conomic om opsætning af OSS (åbner i en ny fane)
Derefter kan du aktivere det i din e-conomic integration med denne nye indstilling
Produkt feed pr valuta
I vores fortsatte jagt på optimering af salg til flere lande, er turen kommet til produkt feed i flere valutaer og sprog.
Dermed kan du lave et produkt feed hvor priserne automatisk er omregnet til den valuta og kurs som du har sat din webshop op til. Du kan også for hvert sprog, lave et feed til de(n) valuta(er) som du bruger pr land.
Hvis du kombinerer det med automatisk afrunding fra nylig opdatering, så er du endnu mere automatisk kørende.
Ved opsætning af nyt feed, ser du den nye mulighed for at vælge valuta
Læs mere generelt om produkt feed i denne vejledning
Youtube videoer kan have auto-play
Hvis du har en youtube video tilføjet sammen med produktbilleder, så kan du nu sætte den til autoplay – uden lyd ;)
Når den besøgende bladrer frem i billeder og kommer til videoen, så er den allerede i gang med at afspille. Det kan være nyttigt for eksempel til små videoer der viser produkter i brug.
Det gøres ved at tilføje parameteren “&autoplay=1” – for eksempel sådan her
Billeder til visning på facebook for informationssider
Du kan nu bestemme hvilket billede der skal vises når sider som kontakt os og andre informationssider deles.
Billedet angives på første fane
Automatisk årstal i sidetitler
Der er blevet tilføjet nye dynamiske parametre til titler for kategorier og produkter. Du kan bruge dem i titler på fanen SEO – nok mest aktuelt til kategorier
Hvis du for eksempel laver titel som denne
Så vil det blive til titel “Vinterjakker til sæson 2024/2025” når kalenderen viser 2024 – og året efter vil den automatisk skifte til “Vinterjakker til sæson 2025/2026”
Her er de parametre du kan bruge (indsæt dem med < og > tegn som vist i skærmbilleder herover):
-
YEAR
Viser det nuværende år.
-
AWYEAR
Viser det nuværende efterår/vinter sæsons årstal.
-
SSYEAR
Viser det nuværende forår/sommer sæsons årstal.
-
NEXTYEAR
Viser det næste år.
-
AWSHORTYEAR
Viser den nuværende efterår/vinter sæson i kort form.
-
SSSHORTYEAR
Viser den nuværende forår/sommer sæson i kort form.
Det var de største nyheder i denne opdatering. Måske fik du ikke kigget på det hele i den tidligere opdatering – så kan du tage et kig på det her.








