Om os
Persondatapolitik
Senest opdateret: 28. oktober 2026.
Dataansvarlig
Den dataansvarlige for goldenplanet.dk og goldenplanet.com og for vores kundeforhold er Golden Planet ApS, CVR-nr. 26991714, Dalbygade 40 A, 6000 Kolding. E-mail: info@goldenplanet.dk, telefon: +45 70 20 95 94.
Når du er kunde hos os
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: firmanavn, kontaktperson, adresse, tlf.nr., mailadresse og CVR-nr. Desuden registrerer vi, hvilke services du har bestilt, dine fakturaer og betalinger samt dine henvendelser til os.
Vi bruger oplysningerne til at levere og fakturere vores services, yde support, administrere kundeforholdet og overholde bogføringsloven. Er du selv aftalepart, er retsgrundlaget aftalen med dig (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Oplysninger om virksomheders kontaktpersoner behandler vi på grundlag af vores legitime interesse i at administrere kundeforholdet (litra f). Regnskabsmateriale behandler vi for at opfylde vores retlige forpligtelse efter bogføringsloven (litra c).
Betaler du med kort, gennemføres betalingen via en betalingsudbyder, som behandler kortoplysningerne.
Bestiller du et domænenavn, videregiver vi de oplysninger om registranten, som registreringen kræver, til den registrator eller det register, der administrerer domænet (for .dk-domæner Punktum dk). Det er nødvendigt for at registrere domænet, og registratoren eller registret er selv dataansvarlig for sin behandling.
Når du udfylder en formular på vores website
Når du bruger en formular på websitet – f.eks. for at bestille, få en gratis demo, blive ringet op eller sende os en opgave – gemmer vi de oplysninger, du skriver, eventuelle vedhæftede filer samt din IP-adresse, oplysninger om din browser og tidspunktet. Vi bruger oplysningerne til at behandle din bestilling eller henvendelse og til at beskytte formularerne mod spam og misbrug. Retsgrundlaget er, at behandlingen er nødvendig for at indgå en aftale med dig på din anmodning (artikel 6, stk. 1, litra b), og i øvrigt vores legitime interesse i at besvare henvendelser og forebygge misbrug (litra f).
Når du besøger websitet
Når du besøger websitet, registrerer vores server din IP-adresse, tidspunktet, den side du besøger, og oplysninger om din browser. Det sker af hensyn til drift og sikkerhed (vores legitime interesse, litra f).
Søgninger i websitets søgefunktion gemmes uden IP-adresse eller andre oplysninger om, hvem der har søgt. Skriver du selv personoplysninger i en søgning, gemmes de som en del af søgningen.
Giver du feedback på en vejledning i vores support, gemmer vi dit svar, en eventuel kommentar, oplysninger om din browser og en pseudonymiseret værdi (en hashværdi) af din IP-adresse. Vi bruger feedbacken til at forbedre vores vejledninger og hashværdien til at forhindre misbrug (litra f). Hashværdien er stadig en personoplysning.
Besøgsstatistik
Vi laver statistik over, hvordan websitet bliver brugt, på vores egen server hos Hetzner. Når du åbner en side, registrerer vi sidens adresse, tidspunktet, det website, du eventuelt kom fra, din browser, dit styresystem og din type enhed samt det land og det netværk, din IP-adresse hører til. Selve IP-adressen gemmes ikke: vi gemmer kun hashværdier af den (alene og sammen med browserens navn), lavet med en tilfældig nøgle, der skifter hver dag og slettes efter 2 dage, så hashværdierne bagefter ikke kan føres tilbage til din IP-adresse. De detaljerede oplysninger slettes efter 35 dage; derefter gemmer vi kun daglige totaler.
Vi bruger ingen cookies og gemmer intet på din enhed til statistikken. Hetzner er vores databehandler, og serverne står udelukkende i EU; ellers videregiver vi ikke oplysningerne til nogen. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at vide, hvordan websitet bliver brugt, og i at holde det sikkert (artikel 6, stk. 1, litra f).
Når du bruger chatten
Websitet har en chat, som leveres af Intercom. Chatten indlæses først, når du klikker på chatknappen: indtil da hentes intet fra Intercom, og der sættes ingen cookies. Når du åbner chatten, behandler vi og Intercom det, du skriver, dit navn og din e-mailadresse, hvis du oplyser dem, samt tekniske oplysninger som din IP-adresse, oplysninger om din browser og enhed, dit sprog og den side, du skriver fra. Vi bruger oplysningerne til at besvare dine spørgsmål og give dig support og rådgivning. Retsgrundlaget er, at behandlingen er nødvendig for at besvare din henvendelse og eventuelt indgå en aftale med dig på din anmodning (artikel 6, stk. 1, litra b), og i øvrigt vores legitime interesse i at besvare henvendelser (litra f).
Når du har åbnet chatten, husker din browser det i 30 dage (i browserens lokale lager), så chatten også indlæses på de næste sider, du besøger, og samtalen kan fortsætte.
Cookies
Websitet bruger kun cookies, som er strengt nødvendige for at levere det, du beder om – f.eks. en sikkerhedscookie på sider med formularer, en cookie til kurven i vores domænesøgning og chattens cookies, når du selv har åbnet chatten. Sådanne cookies kræver ikke samtykke. Vi bruger ikke selv cookies eller andre teknologier, der gemmer eller læser oplysninger på din enhed, til statistik, markedsføring eller sporing af besøgende. Vores besøgsstatistik tælles på vores egen server (se Besøgsstatistik ovenfor).
Åbner du chatten, sætter Intercom cookies (intercom-id-*, intercom-session-* og intercom-device-id-*) og gemmer oplysninger i browserens lokale lager, så chatten kan genkende din browser, og samtalen kan fortsætte, når du skifter side eller kommer tilbage senere. Det sker først, når du selv har åbnet chatten, og bruges kun til chatten – ikke til statistik eller markedsføring. intercom-session-* gælder i op til en uge, intercom-id-* og intercom-device-id-* i op til 9 måneder.
Videoer fra YouTube og Vimeo indlæses først, når du klikker på afspil. Når du gør det, videregives bl.a. din IP-adresse til YouTube (Google) eller Vimeo, som kan sætte cookies efter deres egne regler. Udbyderen er selv ansvarlig for sin videre behandling af oplysningerne.
Modtagere og databehandlere
Vi videregiver kun oplysninger, når det er nødvendigt for formålene ovenfor. Det kan f.eks. være til registratorer af domænenavne, betalingsudbydere, vores rådgivere og offentlige myndigheder, når loven kræver det. Nogle af disse modtagere er selv dataansvarlige for deres behandling.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data på vores vegne (databehandlere). Websitet hostes af Hetzner Online GmbH på servere i Finland, og sikkerhedskopier af websitet gemmes hos Google (Google Drive i vores Google Workspace, omfattet af Googles databehandlervilkår). Webshop-platformens servere og sikkerhedskopier står hos Hetzner Online GmbH i Tyskland. Chatten på websitet leveres af Intercom R&D Unlimited Company, Irland, med Intercom, Inc., USA, som underdatabehandler. Øvrige databehandlere er leverandører af it-drift og it-værktøjer, f.eks. til hosting, e-mail og regnskab. Databehandlerne behandler kun oplysningerne efter vores instruks og må ikke bruge dem til egne formål.
Overførsel til lande uden for EU/EØS
Vi samarbejder som udgangspunkt med databehandlere i EU/EØS. Overføres oplysninger til et land uden for EU/EØS, sker det kun på grundlag af en afgørelse fra EU-Kommissionen om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, som omfatter modtageren, eller på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser med eventuelle nødvendige supplerende foranstaltninger. Det gælder f.eks. sikkerhedskopierne hos Google, som kan blive behandlet i USA; Google LLC er certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework. Det gælder også chatten, hvor oplysninger kan blive behandlet af Intercom, Inc. i USA, som ligeledes er certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework. Kontakt os, hvis du vil vide mere om garantierne eller have en kopi af dem.
Hvor længe vi opbevarer oplysningerne
- Oplysninger om kunder opbevares, så længe kundeforholdet er aktivt. Derefter opbevarer vi dem kun, når det er nødvendigt til konkrete formål, f.eks. bogføring eller håndtering af udestående krav.
- Regnskabsmateriale, f.eks. fakturaer og betalinger, opbevares som udgangspunkt i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører (bogføringsloven § 12), og slettes derefter.
- Henvendelser via formularer og vedhæftede filer opbevares, så længe det er nødvendigt for at behandle henvendelsen og et eventuelt kundeforhold, der følger af den.
- Samtaler i chatten opbevares hos Intercom efter de indstillinger for sletning, vi har valgt i Intercom, og i øvrigt kun så længe det er nødvendigt for at besvare henvendelsen og et eventuelt kundeforhold, der følger af den.
- Feedback på vejledninger opbevares, så længe vi bruger den til at forbedre vejledningerne.
- Serverens adgangslog slettes efter ca. 14 dage, og søgninger i søgefunktionen slettes efter 12 måneder.
- Oplysningerne til besøgsstatistikken slettes efter 35 dage; derefter gemmes kun daglige totaler.
- Sikkerhedskopier af websitet slettes efter 90 dage, så slettede oplysninger kan findes i sikkerhedskopierne i op til 90 dage.
- En gratis demo slettes automatisk efter 30 dage, medmindre du fortsætter med den.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og til at få en kopi af dem.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Når betingelserne i databeskyttelsesforordningen er opfyldt, har du også ret til at få behandlingen begrænset og til at få de oplysninger, du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format (dataportabilitet).
Ret til indsigelse: Du har ret til af grunde, der vedrører din særlige situation, at gøre indsigelse mod behandling, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser.
Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på info@goldenplanet.dk. Du kan desuden klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.datatilsynet.dk (åbner i en ny fane), eller til databeskyttelsesmyndigheden i det EU-land, hvor du bor eller arbejder.
Skal du give os oplysningerne?
Oplysningerne i en bestilling er nødvendige for at indgå og opfylde aftalen; uden dem kan vi ikke levere vores services. Vi træffer ikke afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, og som har retsvirkning for dig eller på tilsvarende måde påvirker dig betydeligt.
Når Golden Planet er databehandler
Oplysninger om kunderne i en webshop på vores platform behandler vi på vegne af webshoppens ejer, som er dataansvarlig, efter vores databehandleraftale. Er du kunde i en webshop, skal du derfor kontakte webshoppen om dine oplysninger.