I denne kategori Opdateringer
Version 6.56
På denne side
I denne opdatering får du det her til din webshop:
- “Kigget på” historik til kunder (slider med “Du har tidligere set”)
- Link til (tabt) kurv
- Opret kunde fra admin
- VIPPS betalingsmulighed (Mobilepay i Norge)
- Muligt at slå alle “Øvrige integrationer” til/fra
- Eksport og import af oversættelser for produkter
- Adressesøgning for GLS pakkeshop
- Postnord sms og e-mail fjernet som ordrelinjer
Du har tidligere kigget på – find nemt tilbage til varer
Som kunde kan det være udfordrende at finde tilbage til de produkter, man tidligere har udvist interesse for i en webshop. Det kan være svært at navigere rundt og genfinde specifikke varer, selv med brug af tilbage-knappen eller ved at skubbe med fingeren på mobil. De metoder bringer ofte kunden tilbage til tidligere besøgte kategorier, indkøbskurven og andre sider, de har besøgt – og uden overblik.
- Navigationsudfordringer: Kunder kan have svært ved at finde tilbage til tidligere besøgte produkter i onlinebutikken.
- Forbedret Kundeoplevelse: Vi introducerer en funktion, der fremviser de senest besøgte produkter.
- Letter Købsbeslutningen: Denne funktion hjælper kunderne med nemt at genfinde og gennemgå deres potentielle køb.
Det kunne se sådan her ud:
Prøv at klikke lidt rundt på produkter i webshopdemo.dk (åbner i en ny fane) og se nederst på produktsiderne efter et par stykker er kigget på.
Her er vejledning til hvordan du tilføjer en slider som denne til din webshop
Det er selvfølgelig også som altid muligt at få vores hjælp til at bygge slider ind – kontakt os blot via chat eller e-mail support@goldenplanet.dk
Link til (tabt) kurv

Det er nu blevet muligt at indhente indholdet fra en kundekurv – altså de varer en kunde har lagt i kurven – og rekonstruere den, selv hvis kunden har tilføjet varer via deres mobil, men klikker på linket fra en anden enhed, såsom en computer på arbejdspladsen.
Denne teknologi muliggør også udsendelse af en påmindelses e-mail til en kunde, der har tilføjet varer til kurven, men ikke har fuldført købet.
Processen fungerer gennem sporing til platforme som Klaviyo. Det starter normalt med, at en modtager af et nyhedsbrev klikker på et link og begynder at tilføje varer til kurven. Sporingsinformationen sendes til Klaviyo, som derefter kan identificere, hvem der har lagt hvilke varer i kurven. Da kunden er tilmeldt nyhedsbrevet og har accepteret at modtage reklamemails fra din butik, kan du nu sende en påmindelse, for eksempel dagen efter at en kurv er blevet efterladt.
Denne forbedring giver flere fordele:
- Øget Konverteringsrate: Omdan ‘næsten-køb’ til endelige salg med påmindelses-emails.
- Styrket Kunde-Loyalitet: Vis værdsættelse af kundernes forretning og øg deres loyalitet.
- Personalisering gennem Data: Skræddersy markedsføring baseret på kunders adfærd for at styrke den gode oplevelse for kunden.
Opret kunde fra admin

Hvis du for eksempel selv laver ordrer til nogle kunder, så er det efter denne opdatering muligt at oprette en ny kunde direkte fra administration.
Det gør du via ‘Kunder’ og ‘Kundeliste’
VIPPS (Mobilepay i Norge)
Danske webshop kunder er helt vilde med Mobilepay – selvfølgelig fordi det er den nemmeste måde at betale.
Nu kan du tilbyde det samme til norske kunder. I Norge hedder det Vipps – og er faktisk Mobilepay blot med et andet navn.
Ligesom Mobilepay aktiveres det i din Quickpay – via Quickpay Manager (åbner i en ny fane) – og derefter tilføjes i din webshop (hvor Quickpay blot skal være sat op allerede til kortbetaling).
Muligt at slå alle “Øvrige integrationer” til/fra
For at gøre det lettere at identificere, om kode indsat via “Øvrige integrationer” er årsagen til uforventede hændelser, er der nu tilføjet en funktion, der deaktiverer alle integrationer med ét klik. Dette erstatter behovet for manuelt at tænde/slukke hver enkelt integration fra en lang liste.
Du kan finde denne nye aktiver/deaktiver funktion i bunden af listen over øvrige integrationer.
Eksport og import af oversættelser for produkter
Hidtil har eksport af produkter været med titler og beskrivelse på standardsprog for din shop.
Nu kan du også eksportere og importere produkter på flere sprog.
Du kan f.eks. bruge det til at oversætte alle produkter til et nyt sprog i et regneark – det er gratis at gøre i f.eks. Google Sheets. Derefter kan du importere oversættelsen ind på dine produkter.
Adressesøgning for GLS pakkeshop

Når der er mange pakkeshops indenfor et postnummer i de større byer, så kan der være så mange at den man er på udkik efter ikke kommer med i listen. Med en udbygning til GLS integration, er det nu muligt også at angive vejnavn/adresse ved søgning. Det er stadig muligt at søge på postnr alene.
Postnord sms og e-mail fjernet som ordrelinjer
For at spare noget plads på følgesedler, faktura osv, viser vi ikke længere de to linjer om sms- og/eller e-mail-advisering for PostNord. Det koster alligevel altid 0,- kr.
Det var de største nyheder i denne opdatering. Mere er allerede på vej…





