I denne kategori Opdateringer

Opdateringer

Opdatering: Version 6.34

2 min. læsetid

På denne side

I denne – årets sidste større opdatering – får du disse nye muligheder:

  • Kunder kan genbestille en hel ordre
  • Flex levering kan tilbydes på de generelle fragtmoduler
  • Ekstra tydelig “lagt i kurv” på mobil

Siden sidste opdatering har vi i øvrigt også udbygget PostNord afhentningssteder med Norge, Sverige og Finland. Disse kan sættes op ved at tilføje PostNord modulet for hvert af de lande, hvor du ønsker at tilbyde levering.

Genbestil en hel ordre

Hvis du har kunder som ønsker at genbestille det hele eller det meste fra en tidligere ordre, så er det nu blevet meget nemmere for dem.

Dette er selvfølgelig lavet for at dine trofaste kunder oplever det som ekstra nemt at handle hos dig igen, fremfor at skulle bruge en masse tid på at skulle starte forfra i en anden butik.

Det fungerer ved, at dine kunder logger ind i din butik, går til listen med tidligere ordrer, og der klikker på knappen gen-bestil:

Alle produkter på ordren vil så blive tilføjet indkøbskurven (hvis de stadig er tilgængelige). Din kunde kan derefter tilpasse ordren eller blot gå direkte til kassen med ordren.

Skærmbillede: Genbestil en hel ordre (åbner et større billede)

Flex levering på generelle fragtmoduler

Skærmbillede: Flex levering på generelle fragtmoduler (åbner et større billede)

Du kan nu tilbyde dine kunder flex levering, hvor de kan acceptere at pakken må sættes et sted, hvis de ikke er hjemme når pakkebudet kommer.

Denne mulighed er tilføjet til de 2 generelle moduler:

  • Fast takst
  • Efter vægt/pris

Når en kunde vælger flex levering, vil det fremgå af ordresiden samt pakkesedlen.

Der er ikke lavet integration til denne på for eksempel pakkelabels.dk. Det er derfor vigtigt, at håndtere flexleveringen direkte på den enkelte forsendelse.

Ekstra tydelig “lagt i kurv” på mobil

For at optimere køb på mobil yderligere, har vi lavet det ekstra tydeligt, når en kunde tilføjer et produkt til kurven.

Ved klik på ‘Tilføj kurv’- knappen, vil der i ca. 5 sekunder stå en bekræftelse øverst på skærmen med mulighed for at se kurv eller gå til kassen.

Skærmbillede: Ekstra tydelig “lagt i kurv” på mobil

På vej: Klarna og (forbedret) prisovervågning

Imens julehandlen står på, vil vi blandt andet arbejde på at få betalingsmodul til Klarna klar.

Vi har for nyligt lanceret en ny app til overvågning af priserne hos konkurrenter. Den vil vi udbygge og forventer den klar i den nærmeste fremtid.

Hvis du allerede nu vil prøve prisovervågning, kan du se mere om hvordan det fungerer her