I denne kategori Opdateringer

Opdateringer

Version 6.46

5 min. læsetid

På denne side

Her er en opdatering med mange nyheder til din webshop. Efter et forår med primært fokus på optimering af “kerne-motoren” har vi brugt det meste af sommeren på at lave nye funktioner. Det er faktisk også væsentligt sjovere, men det andet skal jo også til.

De vigtigste nyheder:

  • Opret varianter hurtigere og nemmere
  • Vis leveringstid i forhold til både eget lager og hos leverandør
  • Kundegrupper kan have deres egne produktkategorier
  • Integration med Klaviyo
  • Vælg individuel sortering for udvalgte produktkategorier
  • Gem dine favorit søgninger/filtreringen i administrationen
  • Ordre checklisten har fået nye muligheder for filtrering
  • Liste med rabatkuponer udvidet
  • Se varianter i alle produktlister
  • Se lager antal pr produkt i et sæt
  • Oplysninger om levering via ordre e-mail skabeloner
  • Udvidede muligheder for import af varianter

Opret varianter hurtigere og nemmere

Alle farver er oprettet – undtagen rød, som du skal bruge til et nyt produkt?

Nu behøver du ikke at gå hele vejen ind i opsætning af varianter, for så at komme hele vejen tilbage til opsætning af produktet. Se i videoen her hvordan du nu har mulighed for at gøre det med et snuptag:

Varianter direkte fra redigering af produkt1:33Afspil video: Varianter direkte fra redigering af produkt (åbner Vimeo)

Vis leveringstid i forhold til både eget lager og hos leverandør

Skærmbillede: Vis leveringstid i forhold til både eget lager og hos leverandør (åbner et større billede)

Formålet omkring den her mulighed er blandt andet

  • Oplyse en brugbar og mere præcis leveringstid til kunderne
  • Minimere tid på at finde + oplyse leveringstider
  • Minimere frustration og utilfredshed blandt kunder

Vi tager nu et vigtigt skridt imod endnu bedre muligheder omkring lagerstyring og information til kunderne.

Måden det sker på er ved at gøre det muligt at have oplysninger om lagerstatus hos leverandøren lagt ind på dine produkter.

Lagerstyringen kan ske på 2 forskellige metoder

  • Ja/Nej lager hos leverandør
  • Antal på lager hos leverandør

Antal på lager kræver formentlig en form for integration med leverandøren og helst direkte via API.

Ja/Nej lagerstatus kræver mindre opdatering og kan bruges til f.eks. når varer er udgået og dermed ikke længere kan fåes hos en leverandør.

For at kunne køre lagerstyring på leverandører kræves en Enterprise pakkeløsning. Kontakt os blot hvis du ønsker at høre mere om muligheder og priser.

I denne video kan du se hvordan det fungerer:

Leverandør lagerstyring3:03Afspil video: Leverandør lagerstyring (åbner Vimeo)

Kundegrupper kan have deres egne produktkategorier

Skærmbillede: Kundegrupper kan have deres egne produktkategorier (åbner et større billede)

Det her er formentlig mest relevant for dem der sælger B2B til andre virksomheder eller offentlige institutioner.

Når en kunde som er medlem af en kundegruppe (også brugt til rabatgrupper) har logget ind i din webshop, så kan de få vist produktkategorier som alle andre kunder ikke ser.

Hermed kan dine B2B kunder nemmere finde lige præcis de produkter som der er lavet aftaler om.

Du kan også bruge det til at vise produkter og kategorier som kun sælges B2B.

Dette er en del af B2B funktioner som kræver minimum PRO pakkeløsning.

Integration med Klaviyo

Skærmbillede: Integration med Klaviyo

Klaviyo giver indsigt i hvad der virker i din markedsføring og e-mail markedsføring med fokus på e-handel.

Det er på mange områder et alternativ til f.eks. Mailchimp (åbner i en ny fane).

Vi har lavet en integration til Klaviyo der giver mulighed for både tracking og sende data via API.

Du kan læse mere om Klaviyo på deres hjemmeside (åbner i en ny fane).

Integrationen kræver en Enterprise pakkeløsning. Kontakt os gerne hvis du ønsker at høre mere om muligheder og priser.

Vælg individuel sortering for udvalgte produktkategorier

Nogle gange er det bedst at vise kunderne de nyeste produkter først. Andre gange alfabetisk. Eller det der sælger bedst, så det ikke gemmer sig på side 4.

Når du opretter eller redigerer i en kategori, kan du nu bestemme en sortering når den skal være forskellig fra standard:

Skærmbillede: Vælg individuel sortering for udvalgte produktkategorier (åbner et større billede)

Standard sortering vælges stadig via

Skærmbillede: Vælg individuel sortering for udvalgte produktkategorier (åbner et større billede)

Gem dine favorit søgninger/filtreringen i administrationen

Skærmbillede: Gem dine favorit søgninger/filtreringen i administrationen (åbner et større billede)

Slip for at lave de samme filtreringer igen og igen på dem du ofte bruger. Se hvordan i denne video:

Filtrering og gem filter1:35Afspil video: Filtrering og gem filter (åbner Vimeo)

Ordre checklisten har fået nye muligheder for filtrering

Ordre checklisten er et vigtigt værktøj i det daglige arbejde for mange. Den er nu udbygget med flere muligheder for filtrering og du kan på betalings- og leveringsmetoder vælge flere samtidigt:

Skærmbillede: Ordre checklisten har fået nye muligheder for filtrering (åbner et større billede)

Liste med rabatkuponer udvidet

Skærmbillede: Liste med rabatkuponer udvidet (åbner et større billede)

Nemmere overblik hvis du har mange rabatkuponer (gennem tiden)

  • Filtrering i listen
  • Flere kolonner – herunder start og slut datoer

I næste opdatering kommer også mulighed for at få en liste med hvilke ordrer der har brugt hver enkelt rabatkupon.

Se varianter i alle produktlister

Uanset hvilken visning du vælger i produktlisten, kan du nu folde ud og se alle varianter

Skærmbillede: Se varianter i alle produktlister (åbner et større billede)

Se lager antal pr produkt i et sæt

Når du opretter eller redigerer sæt af produkter, så kan du nu se lager på de produkter der indgår i sættet:

Skærmbillede: Se lager antal pr produkt i et sæt

Oplysninger om levering via ordre e-mail skabeloner

I opsætning af ordre info-skabeloner

Skærmbillede: Oplysninger om levering via ordre e-mail skabeloner

er der tilføjet mulighed for at indsætte oplysninger om levering (f.eks. hvilket sted til afhentning kunden har valgt)

Skærmbillede: Oplysninger om levering via ordre e-mail skabeloner (åbner et større billede)

Vi har tidligere også tilføjet mulighed for at vedhæfte faktura. Hermed skulle det nu være muligt at sende information om en ordre samlet i én e-mail til kunden.

Udvidede muligheder for import af varianter

Vi har udbygget mulighederne for at importere varianter, så det nu bl.a. er nemmere ud fra en eksport at ændre og tilføje varianter.

Se i vejledningen for import af data næste gang du står med det projekt.

Nyt på vej

Det var alt i denne omgang. Vi er allerede i gang med næste opdatering – der er altid mere på vej :)