I denne kategori Opdateringer

Opdateringer

Version 6.42

3 min. læsetid

På denne side

Her i løbet af sommeren har vi arbejdet på nogle opdateringer til din webshop, der indeholder først og fremmest det her:

  • Kunder kan få link til at godkende kortbetaling (af samme eller højere beløb)
  • Leveringsmetoder pr kategori eller produkt
  • Minimum vægt på leveringsmetoder
  • Send kreditnota som pdf via e-mail til kunden
  • Gebyr på Klarna betaling
  • Produkt slider pr kategori eller mærke
  • Kategorier kan have en titel forskellig fra menu

Skærmbillede: Kunder kan få link til at godkende kortbetaling

Nu kan du nemt og hurtigt få sendt en e-mail afsted til kunden til at godkende en betaling via Quickpay.

Det kan være nyttigt f.eks. til

  • Kunden gennemførte ikke betalingen (f.eks. hvis Nets systemer ikke svarer, eller kunden ikke lige kunne finde sit Dankort)
  • Ordren er blevet ændret og har en højere total
  • Kunden har valgt en anden betalingsmulighed men skal alligevel betale via kort

Dermed slipper du eller kunden for at skulle lave ordren helt forfra.

Du kan læse mere hvordan det fungerer nederst på siden her om daglig drift med kortbetaling.

! BEMÆRK: Ordren skal være lavet efter opgraderingen – så ældre ordrer har ikke denne mulighed !

Leveringsmetoder pr kategori eller produkt

Skærmbillede: Leveringsmetoder pr kategori eller produkt

Det er langt fra alt man kan sende med hvilken som helst leveringsmetode. DAO tager for eksempel kun de forholdsvis små ting. De helt store ting kan kræve at det skal sendes med fragtmand. Og andre ting som batterier, rengøringsmidler m.v. kan kræve særlig håndtering.

Den udfordring kan du løse ved at begrænse leveringsmetoder til udvalgte når der er bestemte varer i kurven.

Det gøres ved hjælp af såkaldte fragtklasser som kan angives både pr kategori eller de enkelte produkter.

Læs mere om fragtklasser i vejledningen her.

Minimum vægt på leveringsmetoder

Endnu en mulighed til optimering af fragten. Fri fragt ved køb over 500 kr, men ingen grund til at sende en “lille dims” i en dyr PostNord pakke?

På alle fragtmoduler kan du nu angive en minimumsvægt for at en leveringsmetode tilbydes.

Skærmbillede: Minimum vægt på leveringsmetoder (åbner et større billede)

Send kreditnota som pdf via e-mail til kunden

Det har længe været muligt at sende faktura til kunden som pdf med et enkelt klik.

Nu er det også muligt med kreditnota.

Når kreditnotaen er lavet, så går du blot ind på den og klikker her i toppen af siden:

Skærmbillede: Send kreditnota som pdf via e-mail til kunden (åbner et større billede)

Gebyr på Klarna betaling

Er du træt af at betale hele showet ved betaling med Klarna? Hvis ja, så kan du nu gå ind på opsætningen af Klarna-modulet og sætte et gebyr på.

Produkt slider pr kategori eller mærke

Måske er du lige begyndt at sælge en ny type varer og vil gerne fremhæve dem på forsiden.

Det kan du nu gøre ved at vælge produkttype ‘Brugerdefineret’ yderst til højre på en slider i layout værktøjet.

Der er der to nye felter, hvor du kan vælge kategorier og/eller mærker på de produkter der skal vises i slideren.

Skærmbillede: Produkt slider pr kategori eller mærke (åbner et større billede)

Kategorier kan have en titel forskellig fra menu

Overskriften på en side kan være meget nyttig til at hjælpe både kunder og søgemaskiner til bedre at forstå hvad siden handler om.

Hidtil har overskriften på kategorier været den samme som titlen på siden i menuen.

Har du en menu der f.eks. hedder ‘Rødvin’ og derunder ‘Australien’, så kan du nu lave en overskrift der hedder ‘Rødvin fra Australien’ i stedet for blot ‘Australien’.

Når en side skal have en overskrift forskellig fra menu titel, kan du skrive den ved redigering/tilføjelse af kategorien som her:

Skærmbillede: Kategorier kan have en titel forskellig fra menu (åbner et større billede)