I denne kategori Betaling
Betaling med Klarna
Klarna er en populær betalingsmåde bl.a. på det svenske marked, og kan f.eks. sammenlignes lidt med danske ViaBill – det vil sige “Køb nu og betal senere”.
Du skal have en aftale med Klarna samt Quickpay betalingsmodul her i din webshop.
Opsætning i webshoppen
Du går til ‘Opsætning’ -> ‘Betalinger’ -> ‘Betalingsmetoder’ og vælger “Tilføj ny”. Vælg herefter ‘Klarna (Beta) via Quickpay gateway.’ modulet og ‘Opret’.
I betalingsmodulet styrer du indstillingerne, og de er delt op på 4 faner.
Generelt:
• ”Slå modulet til/fra” gør, at du kan slå modulet fra midlertidigt uden at miste indstillingerne
• ”Titel/Beskrivelse” kan du tilpasse efter behov eller bruge som de er
• ”Logo” Ved at klikke på ikonet, får du mulighed for at bruge dit eget logo for Klarna
• “Momsklasse” Vælg hvilken momsklasse der skal bruges
Hvem kan benytte denne mulighed?
• “Tillad kun for kundegrupper” – Er der en speciel kundegruppe der skal have lov til at bruge denne betalingsmetode, kan dette angives her
• “Tillad kun kundetyper” – Er der en speciel kundetype der skal have lov til at bruge denne betalingsmetode, kan dette sættes her
• “Tilladte lande” – Skal betalingsmetoden kun være tilladt for specielle lande, kan restriktionen sættes her.
• “Maksimale ordretotal” bruges til at angive hvis denne betalingsmetode kun skal bruges ved ordrer der er mindre end det angivne beløb
• ”Ordrestatus” som bliver tildelt efter modtagelse af ordre med denne metode
API
Integrationsindstillingerne forefindes i QuickPay administrationen under ‘Settings’ -> ‘Integration’.
Disse deles mellem alle Quickpay moduler, så har du skrevet dem ind een gang, vil de være forudfyldt i andre Quickpay moduler.
• ”Payment Window, Agreement ID” er angivet under “Payment Window – Agreement id”
• ”Merchant id” er det ID som står angivet som ”Merchant id”
• ”API user, API KEY” findes ved tryk på API KEY ved “API user”
• ”Payment Window, API KEY” findes ved tryk på API KEY ved “Payment Window ”
• ”Privat nøgle” findes ved tryk på PRIVATE KEY ved “Merchantid”
Øvrige indstillinger
• ”Tillad automatisk videresendelse” Send automatisk kunden videre til indtastning af kortoplysninger.
• ”Brug nyeste version/type af Klarna betalinger” Denne skal altid være aktiveret medmindre du kører på en meget gammel udgave af Klarna
Nederst skal du så gemme dine indtastninger.
Nu er du så klar til at modtage betaling med Klarna.