I denne kategori Andre emner

Andre emnerImport og eksport af data

Kolonne beskrivelser til CSV filer med produkter

4 min. læsetid

CSV titel Beskrivelse
ID Dette felt bruges til at indeholde en unik identifier for hvert produkt. Den skal være tom ved oprettelse af nye produkter, og den skal være udfyldt med det eksisterende ID ved opdatering af et eksisterende produkt.
Model Denne kolonne bruges til varens eget unikke varenummer. Det skal være et unikt varenummer for hver vare. Varenummeret må gerne indeholde både tekst og tal.
Title Denne kolonne indeholder titlen på varen, og det skal være i ren tekst.
Description Her findes den lange beskrivelse af en vare, og den skrives i HTML-format.
Summary Denne kolonne indeholder en kort opsummering af en vare, og den skal også være formateret i HTML.
Enabled Denne kolonne bruges til at styre, om en vare er aktiv og skal vises på hjemmesiden. En værdi på “Yes” angiver at varen er aktiv og vises, og en værdi på “No” angiver at varen ikke vises.
Weight Denne kolonne angiver den præcise vægt af varen i kilo. For eksempel, hvis en vare vejer 100 gram, skal dette angives som “0,1”.
Price Denne kolonne viser den aktuelle pris for varen i den lokale valuta, som kunderne vil se på hjemmesiden. Det er pris uden moms.
VAT Denne kolonne specificerer den gældende momsklasse for varen, med en typisk værdi som “Momspligtig 25%”.
Local Stock Denne kolonne angiver det præcise antal af varen, der er på dit lokale lager. Værdien skal være angivet som et helt tal.
Cost Price Denne kolonne viser den indkøbspris eller kostpris, som virksomheden selv har betalt for varen.
Barcode Denne kolonne indeholder den unikke stregkode for varen, typisk i enten GTIN- eller EAN-format, som bruges til at identificere varen i andre systemer.
Special Price Denne kolonne viser en eventuel tilbudspris for varen. Denne pris kan angives som en rabatprocent (f.eks. -33%) eller et specifikt beløb før moms. Hvis det er variant af en vare, så kan den også være en relativ ændring i procent (f.eks. +0, -10 eller +10) i forhold til prisen for den overordnede vare.
Special Start Denne kolonne angiver den dato, hvor en specifik tilbudspris skal træde i kraft. Hvis kolonnen er tom, vil den specielle pris træde i kraft så snart varen er aktiveret.
Special End Denne kolonne angiver den slutdato, for tilbudsprisen. Hvis kolonnen er tom er tilbudsprisen gældende på ubestemt tid.
Special Enabled Denne kolonne angiver om den specielle tilbudspris er aktiv eller ikke. “Yes” betyder at den specielle tilbudspris er aktiv. “No” betyder at den specielle tilbudspris ikke er aktiv. Ved planlægning af tilbud til fremtidig dato i feltet “Special start” skal “Special Enabled” have værdien “Yes”.
Brand Denne kolonne angiver navnet på det specifikke mærke eller brand af varen. Det kan for eksempel være “Apple” eller “Samsung”.
Brand Model Denne kolonne angiver varenummeret fra producent/mærket.
Supplier Angiver navnet på leverandøren.
Allow No Stock Denne kolonne styrer, om man tillader salg uden lager. “No” angiver, at man ikke tillader salg udover det lokale lager, mens “Yes” angiver at man tillader salg, selvom varen ikke er på lager.
Shipable Denne kolonne angiver, om varen skal sendes fysisk. Værdien “Yes” betyder, at varen skal sendes fysisk, mens værdien “No” betyder, at det er en digital vare, der ikke kræver fysisk forsendelse.
Attributes Denne kolonne bruges til at angive produktvarianter såsom størrelse og farve. Forskellige varianter skal adskilles med semikolon, og hver værdi angives med lighedstegn. For eksempel skrives en variant med størrelse XL og farve sort som “Størrelse = XL ; Farve = Sort”. Hver produktvariant skal angives på en separat række i filen med identisk produkttitel.
Categories Denne kolonne angiver hvilke produktkategorier en vare vises i. Når en vare vises i flere kategorier, så adskilles de af semikolon. For at angive niveauer på en kategori, så adskilles det med større end tegn, for eksempel “Smykker > Armbånd”.
Images I denne kolonne angives billeder for varen. Det kan være et filnavn eller en komplet webadresse. Hvis der er flere billeder, adskilles de med et semikolon.
Product ID Denne kolonne bruges ved import til at tilføje varianter til et eksisterende produkt. Den kan også bruges til at opdatere de overordnede/fælles felter som for eksempel mærke for en vare som allerede har varianter.
Max Price Denne kolonne bruges, hvis man har en maksimalpris for en vare, og den bruges til prisstyring.
Keep Soldout Denne kolonne angiver, om varen må sælges selvom den er udsolgt. “Yes” betyder, at varen må sælges når udsolgt (0 eller mindre på eget lager), og “No” at den ikke må.