I denne kategori Produktkatalog

ProduktkatalogProdukter

Menustruktur – megamenu

1 min. læsetid

På denne side

Menulinjen er noget af det som kunderne ser først og bruger mest. Det er vigtigt at denne navigeringsmenu er visuel og meget nem at navigere.

Megamenu

Har du en menu hvor en enkelt – eller flere – kategorier, har mange underkategorier, så kan det være svært at få det til at se pænt ud. Der kan endda være så mange underkategorier, at det helt går uden for skærmen. Dette vil medføre, at kunden skal scrolle ned for at se alle mulighederne, og dette er ikke ret praktisk.

Skærmbillede: Megamenu (åbner et større billede)

Der findes den mulighed, at det kan laves som en megamenu. Det vil sige, at underkategorierne bliver sat på, på en defineret måde, ved siden af hinanden, i stedet for under hinanden. Således at det bliver nemmere for kunden at få et overblik.

Skærmbillede: Megamenu (åbner et større billede)

Oprettelse af Megamenu

Når du skal oprette en megamenu, går du først til ‘Produktkatalog’ -> ‘Kategorier og produkter’. Her vælger du den top kategori, hvori de mange underkategorier ligger. Herefter trykker du på ‘Rediger kategori’. Denne finder du øverst oppe.

Skærmbillede: Oprettelse af Megamenu (åbner et større billede)

Når du er kommet ind, skal du vælge det faneblad der hedder ‘Menu’. Her skal du skrive hvordan menuen skal sættes op.

Skærmbillede: Oprettelse af Megamenu (åbner et større billede)

1,2,2,1,1 = der kommer 5 kolonner. I første, fjerde og femte kolonne er der kun 1 underkategori. I anden og tredje kolonne er der 2 underkategorier.

Har du rigtig, rigtig mange underkategorier, så tæl og divider antallet med 5.

25,25,25,25,25 = 5 kolonner med 25 underkategorier i hver. Og er der ikke helt 25 i den sidste række, men kun 18, så vises der bare kun 18.

Husk at gemme dine ændringer.