I denne kategori SEO-skolen
Søgeord: Sådan laver du en liste over hvor “guldet” ligger
Find de søgeord, dine kunder faktisk bruger: Sådan laver du en søgeordsliste ud fra kunder, konkurrenter, interne søgninger og Googles søgeordsplanlægning.
På denne side
Der er mange gode grunde til at finde hvilke søgeord der er relevante for din forretning. Her nogle af de vigtigste:
- Find ud af hvor du skal rette din tid og markedsføring først og fremmest
- Undgå at spilde en masse tid og kræfter på indhold der ikke gør megen forskel (fordi ingen finder det)
- Kan blive afgørende for, om du har en død webshop eller en butik med masser af liv og trafik
Så invester lidt tid i at lave en god søgeordsanalyse og du har MEGET større chance for succes med at få besøg til din webshop fra søgemaskinerne.
Start med dine egne ord

Når du skal i gang med din liste over relevante søgeord, er det selvfølgelig mest oplagt at starte med de ord og sætninger du selv mener folk kunne finde på at søge efter, når de skal finde din butik og dine produkter.
Start eventuelt med papir og blyant. Eller en note i mobiltelefonen, så du hurtigt kan tilføje uanset hvornår du kommer i tanke om flere ord.
Hvordan du får alle ordene struktureret og prioriteret, kommer vi tilbage til lidt længere fremme i processen.
Spørg kunder, kollegaer og andre
Når du har skrevet alle de ord ned du umiddelbart selv kunne komme i tanke om, så gå skridtet videre til at udvide din liste.
Spørg andre hvad de ville søge på, hvis de skulle finde din webshop. Et godt sted at starte er at spørge kunder, venner og familie.
Har du en eksisterende forretning, så spørg dine kollegaer. Først og fremmest dem der har den daglige kontakt med kunderne. Bed dem gerne over nogle dage eller uger at skrive ned de ord de hører kunder bruge, når de skal beskrive det de ønsker. Dermed får du kunders sprog og ord ind, fremfor fagudtryk som kun de færreste måske søger efter.
Gode søgeord med Ubersuggest
Google suggest er en god måde at finde flere søgeord ud fra dem man allerede har. Men det er lidt bøvlet.
I denne video kan du se hvordan du kan gøre det nemt fra det online værktøj Ubersuggest. Videoen viser en ældre udgave – i dag finder du værktøjet på ubersuggest.com (åbner i en ny fane), hvor en del af brugen er gratis:
Afspil video: SEO Skolen: Gode søgeord med den smarte og gratis Übersuggest (åbner Vimeo)Find flere søgeord i de interne søgninger
Igen et tip til hvis du har en kørende webshop. Gå ind og kig på hvad de besøgende har tastet i søgefunktionen i lige netop din butik.
Google Analytics 4 samler disse søgninger automatisk via ‘Forbedret måling’, og søgeparameteren q, som en webshop her hos Golden Planet bruger, er en af standardparametrene. Du skal blot tjekke, at det er slået til:
- Log ind i din Google Analytics
- Gå til ‘Administrator’ og klik på ‘Datastrømme’ under ‘Indsamling og redigering af data’
- Klik på din webdatastrøm
- Tjek at ‘Forbedret måling’ er slået til – klik på tandhjulet for at se, at ‘Websitesøgning’ er med
Søgningerne registreres som hændelsen view_search_results med søgeordet som parameter.
Søgeord og statistik fra Google søgeordsplanlægning
Google vil gerne sælge annoncer på alverdens søgninger. Derfor har de lavet et værktøj, hvor man kan få forslag til hvad man skal annoncere på og hvor mange visninger af sin annonce man kan forvente.
Det værktøj kan du også bruge til din søgemaskineoptimering til at få flere af de gratis besøg fra Google.
Du finder Google hjælpeside her (åbner i en ny fane) og selve værktøjet Google søgeordsplanlægning her (åbner i en ny fane). Værktøjet ligger i Google Ads (tidligere AdWords).
Og her er en video (på engelsk) der viser hvordan du bruger værktøjet:
Afspil video: Google Keyword Planner for Beginners (åbner YouTube)Hvilke søgeord er mest attraktive – sådan laver du analysen
Når du nu har fundet de mange gode søgeord, er det tid at få målt hvilke der egentlig er mest interessant at gå efter.
Hvis du har hundredvis af søgeord er det vigtigt, at finde ud af, hvilke du skal satse mest på.
Tænk sig, at bruge næsten en hel dag på et søgeord som næsten ingen søger efter… Prioritering er nøglen til succes hurtigst muligt.
Videoen herunder viser hvordan du ret nemt kan lave en søgeordsanalyse i regneark ved hjælp af en køreklar skabelon vi har gjort klar til dig.
Her skabelonen til 3 forskellige typer regnearks-programmer:
Afspil video: SEO Skolen: Hvilke søgeord er mest attraktive - sådan laver du analysen (åbner Vimeo)Lær mere om søgeord (på engelsk) fra MOZ
Her er en god video om søgeord fra MOZ (tidligere SEOmoz) Whiteboard Friday.
Afspil video: When Keyword Targeting Gets Tough - Whiteboard Friday Live (åbner YouTube)