Google Shopping
Google Shopping: En afgørende faktor for din forretning
Alt tyder på, at Google ønsker, at flere og flere klik bliver betalte frem for gratis. Samtidig er Google altdominerende for søgninger i Danmark.
Det er et faktum. Vi kan lige så godt få det bedste ud af det.
Når konkurrencen om opmærksomheden fra de handlende på internettet er så koncentreret ét sted, er det selvfølgelig også meget vigtigt for din forretning, at du har en stærk integration og gode muligheder i opsætningen af din Google Shopping.
Derfor har vi lavet en integration til Google Shopping, der giver dig stærke kort på hånden.
Hvad er Google Shopping (i Danmark) kort fortalt?
Google ønsker at vise et udvalg af varer, når din søgning tyder på, at du er på udkig efter at købe nogle bestemte produkter.
Søger du for eksempel meget generelt på ‘bukser’ eller ‘vase’, så er det ikke sikkert, der kommer nogle produkter frem. Men søger du bare lidt mere præcist, som for eksempel ‘blå bukser’, så vil Google vise dig et udvalg af produkter med titel og pris.
Google Shopping er den øverste del med produkter og priser. Bemærk også i eksemplet her, at det eneste, du ser som udgangspunkt, er betalte reklamer, nogle billeder (fra billedsøgning) og en video fra Googles YouTube-website …
Med andre ord: Når der søges efter produkter på Google, så går de fleste klik til dem, der betaler for at få besøg i butikken.

Sådan får du dine produkter vist
Du skal bruge følgende for at få dine produkter på Google Shopping:
- En Google Ads-konto
- En Google Merchant Center-konto
- Overførsel af produktoplysninger til Google Merchant Center
Har du allerede en webshop her hos Golden Planet, så er der komplet vejledning til opsætning af Google Shopping her.
Uden optimering har du (formentlig) ikke råd!
Formålet med at reklamere på Google Shopping er at sælge nogle produkter og tjene penge. Og det skal selvfølgelig være at tjene flere penge, end man bruger.
Hvis du blot “tænder for reklamerne” og byder en høj pris for klik, så skal du nok få besøg. Men du vil formentlig komme til at betale meget mere end nødvendigt og i værste fald betale så meget, at du taber penge, når hele regnestykket er gjort op.
Derfor har vi lavet en stærk integration
Google Shopping er så centralt for salget i en webshop, at vi synes, det kræver en komplet løsning med de rette muligheder for at klare sig bedst muligt i konkurrencen. Her er nogle af de muligheder, integrationen byder på:
-
Produkter opdateres straks efter ændring. Døgnet rundt.
- Nye produkter kommer på før alle dine konkurrenter, som kun opdaterer én gang i døgnet
- Mindre spild på klik til varer, som er udsolgt
- Hurtigere korrekt visning ved ændring af priser
-
Filtrér produkter fra efter fortjeneste
- Produkter, som har lav fortjeneste, kan automatisk tages ud af overførslen
- Undgå tab på produkter, hvor klik koster mere, end det er muligt at tjene på produktet
-
Filtrér produkter fra efter pris
- Har du ikke information om fortjeneste på hvert enkelt produkt, så kan du som alternativ tage alle produkter ud, der er så lave i pris, at de aldrig kan tjene klikprisen ind
-
Overfør kun produkter med billeder
- Har du nogle produkter uden billede, så er der ingen grund til at give dem til Google Shopping
- Bedre kvalitet i din produktliste, og du undgår at skulle håndtere noget i din Google-konto, der alligevel aldrig bliver vist
-
Udeluk produkter pr. varekategori
- Tabsgivende produktkategorier (i forhold til at betale for at få besøg via Google Shopping) kan nemt vælges fra
-
Udeluk produkter enkeltvis
- Et produkt, der for eksempel får mange klik (og dermed koster dyrt hos Google), men ikke giver salg, kan pilles ud direkte i webshoppen
-
Oplysninger om mærke og kategori m.v.
- Du får gode muligheder for at styre dine produkter ved at opdele dem i Google Ads efter mærke og/eller produktkategorier
- Bedre og hurtigere godkendelse af dine produkter hos Google, når information om stregkode m.v. oplyses sammen med produktet
-
Understøttelse af varianter
- Varer i forskellige størrelser, farver m.v. skal have specifikke oplysninger med til Google
-
Produkter kun til voksne
- Produkter, som kun er til voksne, kan markeres (krav fra Google for sådanne produkter)
-
Forberedt til en Google Shopping-portal
- Når/hvis Google åbner op for en shoppingportal på google.dk med visning af produkter pr. kategori m.v., så er din webshop allerede forberedt til det
Gratis demo – første skridt til succes med din webshop
Helt uforpligtende. Intet at installere på din computer. Klar om 5 minutter.