I denne kategori Optimering til søgemaskiner og AI chatbots

Optimering til søgemaskiner og AI chatbots

Videresendelse af sider/links (301 redirect)

2 min. læsetid

På denne side

Hvis du vil lave videresendelse af produkter, så kan du gøre det ved redigering af produktet som beskrevet på denne side.

Hvis du vil lave videresendelse af aktive sider i din webshop, så kan du “overstyre” med en videresendelse via kundelogin (se sidste afsnit her på siden).

For alle øvrige sider kan du videresende, fra en webadresse til en anden, på følgende måde:

Gå til ‘Opsætning’ -> ‘Videresendelse af webadresser’

Klik på ‘+ Ny’

Indtast kilde og vælg destination.

Hvis din webshop har forside på http://minshop.dk og du skal videresende FRA http://minshop.dk/lys/lygter.html TIL kategorien ‘Lamper og belysning’ så skal du skrive det sådan her:

Skærmbillede: Videresendelse af sider/links (301 redirect) (åbner et større billede)

Når du trykker, hvor det er muligt at skrive destinationen – vil der dukke en boks op, hvor du kan vælge hvortil der skal videresendes. Her kan du fx. vælge om det skal være til et produkt/kategori eller til en informationsside – Husk at trykke ‘Gem ændringer’.

Skærmbillede: Videresendelse af sider/links (301 redirect) (åbner et større billede)

Husk at gemme inden du går videre.

Videresendelsen er aktiv indenfor 10 minutter fra du har tilføjet den. Test eventuelt din videresendelse efter de 10 minutter.

Opret videresendelse via CSV import

Det kan være et stort arbejde at skulle indsætte flere hundrede videresendelser manuelt, en ad gangen.

Det kan også gøres via vores Eksport/Import funktion.

Vi anbefaler at der laves 1-2 fungerende videresendelser, og derefter laves der en eksport. På denne måde er det muligt at se hvordan filen til import skal bygges op.

Feltet ‘type’ i .csv filen kan enten være blankt = ny oprettelse, eller indeholde “delete”, hvilket betyder at denne videresendelse skal slettes.

Skærmbillede: Opret videresendelse via CSV import (åbner et større billede)

Videresendelse af sider som ikke er slettet i webshop

Du kan “overstyre” og videresende enhver side – også dem som er aktive eller ikke slettet – via dit kunde kontrolpanel. Det som vi kalder PlanetController – ja, af navnet Golden Planet ;)

Se her hvordan du logger ind i kunde kontrolpanelet

Når du er logget ind, klikker du på domænenavnet for den webshop som du vil lave videresendelse på.

Derefter klikker du ind på funktionen

Skærmbillede: Videresendelse af sider som ikke er slettet i webshop

Du kan tilføje 6 videresendelser ad gangen

Skærmbillede: Videresendelse af sider som ikke er slettet i webshop (åbner et større billede)

Klik på ‘Opdater’ når du har angivet videresendelse – har du brugt alle 6, så får du automatisk nye tomme felter til at tilføje flere.

Videresendelse skal laves UDEN DOMÆNENAVN i webadressen der videresendes FRA – og den FULDE WEBADRESSE der skal videresendes TIL.

Hvis dit domænenavn var webshopdemo.dk og du f.eks. vil videresende fra https://webshopdemo.dk/lydudstyr/ til https://webshopdemo.dk/elektronik-3/ så ville det se sådan her ud:

Skærmbillede: Videresendelse af sider som ikke er slettet i webshop (åbner et større billede)